Schæfer der springer og viser at kroppe altid er steder og i gang

Embodied Cognition i terapi

Embodied Cognition er en ny hjernevidenskabelig tilgang, der kan bruges som grundlag for terapi. Embodied Cognition har ændret vores opfattelse af, hvordan mennesker lærer, husker og forstår.

Embodied Cognition og de 4 E’er

Vægten ligger på, hvordan kroppen altid indgår i læring, erindringer og erkendelse. Det skyldes, at den altid skabe sanseerfaringer og udfører handlinger, når vi lærer. Kroppen befinder sig også altid et sted, og er derfor påvirket både af sociale og fysiske omgivelser. Derfor kaldes Embodied Cognition også teorien om de fire E’er (læring som embodied, enactive, embedded og extended). Embodied betyder kropslig. Enactive betyder, at vi altid handler og interagerer. Embedded betyder, at vi altid befinder os et sted. Extended betyder, at vi bruger fysiske og sociale omgivelser til at tænke med. Teorien kan du læse mere om i min bog Lærervejledningen til Naturdigte, som er udgivet på Dansklærerforeningens Forlag (2023).

Sproget er med i læring

Når vi lærer gennem oplevelser, følges læringen ofte af sprog. Sætninger og udtryk bliver på den måde associeret med bestemte oplevelser. Vi lærer vores modersmål i situationer, hvor kroppens sansninger, handlinger og bestemte fysiske og sociale omgivelser er tilstede samtidig. Det betyder, at vores første sprogoplevelser bliver koblet til fysiske oplevelser, der har et bestemt slags indhold. På den måde får vores første sprogoplevelser betydning gennem den situation, vi oplever. Vi kan derfor typisk huske særlige situationer ved hjælp af bestemte ord eller sætninger. Ligesom vi kan huske særlige situationer ved hjælp af fragmenter af sansninger.

Hypnoterapi bruger de 4 E’er

Når du skal ændre vane, benytter jeg de 4 E’er og sprogets kobling til oplevelser. Det er derfor, at Embodied Cognition kan omfortolkes som terapi. Hypnoterapi bygger altså på en stor mængde forskning baseret på hjerneskanninger og adfærdsstudier. Forskningen viser en dyb sammenhæng mellem aktiveringen af sansemotoriske hjerneområder og sætninger og ord, som forsøgspersoner læser eller hører. Med andre ord, når vi hører ord, aktiveres erindringer om tidligere kropslige og sansede oplevelser.


Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *